Stilstand

Da jeg startede bloggen for snart to år siden, var formålet at blive klogere på, hvordan man lever mere bæredygtigt i hverdagen. Jeg blev fuld af ideer og har siden prøvede en masse forskellige ting af, hvor jeg har dokumenteret mange af dem her på bloggen. Jeg skabte en masse nye vaner og søgte stadig inspiration til nye. Her det sidste halve års tid er den udvikling dog stagneret. En del af det har naturligvis noget at gøre med, at jeg er begyndt at studere, hvilket betyder, at jeg har mindre tid og overskud til den slags, end da jeg var på barsel. Men samtidig tænker jeg, at det er naturligt, at tempoet og interessen falder efter den første energiske periode. Sådan er det vel ved de fleste ting. I efteråret nåede jeg lidt et mæthedspunkt omkring nye tiltag, udfordringer og eksperimenter ( jeg skrev om det her). Jeg oplevede, at mit fokus på bæredygtighed begyndte at stresse mig, og jeg glemte, hvad målet og meningen med det hele var. Herefter begyndte jeg at slippe mit fokus lidt for at opnå en bedre balance, som jeg ville trives med på længere sigt. Dette må jeg sige er lykkes. Jeg nyder ikke at føle mig forpligtet til at blive mere ‘grøn’ for hver dag, og at acceptere at det jeg allerede gør, faktisk er rigtig fint. Jeg har holdt fast i mine vaner, og er naturligvis stadig nysgerrig på nye tiltag og tænker tanker om bæredygtighed. Men den dårlige samvittighed som jeg ofte bar på før, er mindsket. Jeg kan stadig få kvalme over det overforbrug, vi har i vores del af verden, og jeg får stadig ondt i maven over plastik i havene og klimaforandringer. Men forskellen er, at nu føler jeg ikke, at det er min opgave at redde verden. Jeg gør de ting, som giver mening for mig, og som jeg har det godt med. Vi har stadig en kødfri dag om ugen, sorterer affald, køber brugt, sår grønsager i køkkenhaven og jeg forsøger stadig hele tiden at mindske engangsbrug. Jeg har et mindre forbrug, og er blevet bedre til at bevare fokus på de ting, som i virkeligheden betyder noget. Det er alle sammen gode vaner. Men det vil altid kunne diskuteres, om det er nok. Måske jeg får lysten og overskuddet til at ændre flere vaner, skære yderligere ned på forbruget eller andet, men hvor føles det dog rigtigt at gøre det i mit eget tempo. Og pt. er dette tempo i stilstand. Og det er også okay. Det er faktisk ligesom det skal være. Uden at bevæge mig ud i den helt store diskussion, så er der så utroligt mange ting, vi mennesker går og skal/kan forholde os til. Tidens udviklingsfokus skinner igennem på alle arenaer i vores liv. Vi skal blive klogere, pænere, sundere, mere mindful’e, rigere, sjovere, mere berejste, mere selvrealiserede og mere bæredygtige. Der er så mange udviklingsræs og det er umuligt (og usundt) at deltage i dem alle. Vi må udvælge nøje, hvad der betyder noget for os, og hvad der giver mening. Men stadig bliver vi jo påvirket af hinanden. Jeg ser mange på de sociale medier, der har en grøn livsstil, der får mine små tiltag til at ligne peanuts. Så selvom jeg har det rigtig fint med den grad af bæredygtighed der pt. præger mit liv, så kan jeg stadig godt blive præget af andre og derved få dårlig samvittighed og føle jeg burde gøre mere. Den spejling kender I sikkert. Men for filan jeg ved jo, at ingen tænker dårligt om mig, fordi jeg pt. ikke er forrest miljø- og klimabussen. Somme tider gad jeg bare godt at være en af dem der var, eller føler at jeg burde være det. Men vi kan alle have behov for at læne os tilbage og vælge, i hvilke udviklingsræs vi vil deltage. Og lige for tiden har jeg bare ikke valgt det med bæredygtigheden. Det betyder ikke, at jeg har fralagt det, men blot at det lige nu ikke er der mit primære (eller sekundære) fokus ligger. Så sådan er det. Der er stilstand i tingene og det har jeg det egentlig overraskende godt med, selvom den dårlige samvittighed stadig kan nage mig.

Kan I genkende mine tanker (please sig ja), og synes I også det kan være både befriende og svært at acceptere ikke at være i udvikling på et givent område? 

You Might Also Like

5 kommentarer

  • Besvar
    Christina Neubert
    26. juni 2017 at 13:02

    Jeg synes det er sådan et fint tiltag Julie. Husk også på at du rent faktisk gør vanvittig meget bare ved at have din blog! Det at du taler om det betyder alt. Bare et forslag; var det noget at mindske mælkeprodukter? 🙂 jeg spiser Inge mælkeprodukter længere og her føler jeg virkelig at jeg gør en forskel fordi at man ikke støtter den massive kvæg industri. Du behøver ikke slojfe det helt men måske bare mindske. God sommer og godt med stilstand en gang imellem.

    • Besvar
      Julie
      11. juli 2017 at 06:48

      Mange tak for den kommentar Christina! Ja det har jeg overvejet, og skifter også mælken ud med havremælk i perioder. Det er noget jeg er bevidst om, men jeg er ikke særlig konsekvent omkring det. Jeg kan dog godt lide at afprøve veganske alternativer til f.eks. pålæg og middagsretter, og derigennem skifte lidt ud. Og ja det er jo også noget 🙂 Men sejt at du har kunne kvitte det helt – godt gået!

  • Besvar
    Ditte
    27. juni 2017 at 06:30

    Hej Julie,
    Det kan jeg sagtens genkende. Der er forskellige perioder af ens liv, hvor det giver mest mening at lave vaneændringer. Jeg synes ikke, at du skal undervurdere, hvor stort det er at du deler dine tanker og erfaringer med andre her på din blog. Det er også en indsats i sig selv 🙂
    Knus Ditte

    • Besvar
      Julie
      11. juli 2017 at 06:45

      Tak Ditte det er jeg glad for, du siger 🙂 Sådan tænker jeg ikke så tit på det, men ja det er jo også en slags indsats.

      • Besvar
        Ditte
        14. juli 2017 at 09:32

        Ja det er det virkelig. High fives herfra!

    Skriv en kommentar