Min favoritapp til køb og salg

Nu er jeg jo ret vild med genbrug. Egentlig har jeg mest gjort i at købe brugt, men er for nyligt begyndt at sælge lidt også. Før i tiden har jeg mest bare foræret tøj og sager til Røde Kors, men nu sætter jeg ind imellem noget af det gode til salg i stedet. Min tanke er egentlig, at det skal fungere lidt mere cirkulært, så jeg både køber og sælger brugt, og derved giver det mere mening økonomisk. Det meste ryger stadigvæk til Røde, men det der er i pæn stand, vil jeg gerne sælge videre. På denne måde bliver det lidt mere efter ‘én ind – én ud’ princippet. Det er derved også en måde at holde styr på tøjskabet på.

Nå men jeg har et stykke tid savnet en app, der fungerer lidt ligesom Reshopper, bare for voksne. Jeg synes godt, at DBA kan blive lidt bøvlet med alle alt det, man skal vinge af for at filtrere, og så ender man alligevel op med at skulle skimme flere hundrede varer igennem. Derudover synes jeg tit, at billederne på både DBA og Trendsales er for små og for uskarpe, så jeg bliver ikke så inspireret derinde. Men for et stykke tid siden tippede min veninde mig om appen Tradono, kender I den? Den er lige noget for mig. Den er enkel, har store billeder og opererer med radius, hvilket jeg synes er et stort plus. Kategorierne er tilpas brede og er hurtige at vælge. Den er ligeså let og smart at bruge som Reshopper, så jeg er fan! Det ærgrer mig dog, at det ikke virker som om, at appen er særlig udbredt. Derfor er der ikke sådan heeeelt vildt meget aktivitet i mit område. Men jeg tænker, det kommer, og det er blandt andet derfor, at jeg skriver det her indlæg. Måske flere får øjnene op for den 🙂 Jeg er ellers glad for køb og slag grupper på Facebook, men synes godt, at de kan være lidt overvældende, og der går virkelig meget scrolletid med det. Nu bruger jeg Tradono som mit primære køb og salg-sted, og så supplerer jeg med de andre, hvis jeg leder efter noget bestemt.

Så kom og vær med derinde – I kan finde mig (Julie Buhrkall), hvis I skulle være interesserede 😉

You Might Also Like

2 kommentarer

  • Besvar
    Johanne
    4. juni 2017 at 07:04

    Sejt! Den vil jeg også prøve. Kan nemlig heller ikke overskue hverken Trendsales eller DBA

    • Besvar
      Julie
      26. juni 2017 at 11:12

      Ja tag og prøv den, den er noget mere overskuelig end de andre du nævner 🙂

    Skriv en kommentar