Alt godt kommer til den, der venter… Eller noget

Jeg har gjort mig et virkelig godt kup! Ikke fordi det er sådan et krejler-billigt kup. Men mere fordi det er noget virkelig godt, jeg har købt. Som ikke har været helt let at få fat på.

Sidste vinter fik jeg kig på den fineste kjole inde på Tricotage.dk, som ville du til mange lejligheder, men som desværre var noget over budget (jeg er en nærigrøv med tøj). Derfor blev det ved kigget, men jeg var jævnligt inde og beundre den. Først efter jul her året efter, besluttede jeg mig for, at nu var det nu – nu ville jeg give, hvad den kostede. Det passede tilfældigvis med januarudsalget, hvor den stod til halv pris! Perfekt! Problemet viste sig dog at være, at den var på udsalg, fordi den var på vej ud af produktion – og der var ikke flere tilbage i min størrelse…nogen steder på nettet. Overhovedet. Jeg ærgrede mig gul og grøn og fordømte min nærighed. Det er sjældent, at jeg på den måde falder for et stykke tøj, så det var bare for dumt ikke at have slået til. Siden har mit eneste håb været at finde den brugt, så jeg har holdt øje med diverse køb og salg sider, dba, trendsales osv. Og så! For et par uger siden dukkede op lige der på min Facebook i en salgsgruppe for økologisk tøj. I min størrelse! Til halv pris (fordi den var let brugt)! Haps haps den nuppede jeg! Nu har jeg fået kjolen med posten og kan heldigvis passe den, selvom den ikke sidder helt, som jeg drømte om. Men den er stadig superfin og lige mig. Så den er allerede blevet en af mine favoritter i klædeskabet. Generelt har jeg altid været god til at købe tøj, som er billigt, og som jeg synes er pænt nok. Men egentlig vil jeg hellere have mindre tøj, men i bedre kvalitet og som jeg til gengæld elsker. Denne kjole er et skridt i den retning – dog har jeg lært måske at slå til lidt før. Man kan jo ikke være så heldig hver gang 😉

Er den ikke bare fin (trods dårligt lys og krøller)?

You Might Also Like

2 kommentarer

  • Besvar
    Marianne Luna
    19. april 2017 at 19:58

    Jeg er så vild med mønsteret. Jeg købt kjolen i samme mønster, dog i t-shirt-modellen og til fuld pris, og er superglad for den. Den holder i øvrigt også godt. 🙂

  • Besvar
    Johanne
    20. april 2017 at 06:07

    Jeg kender godt det med at man venter for længe, og så ærger sig. Og det er altid en god lektion, fordi man lærer. Det har jeg fx lært med sko og især sandaler. Jeg skal købe drømme paret i starten af sommeren fordi 1) flere måneder med glade og smukke fødder og 2) Chancen for at finde det på udsalg er bare så lille, og så ender man med det anden bedste

  • Skriv en kommentar