Insekt-snacks, en rundtur i kloakken og et opkald til fortiden – Jep jeg har været i Økolariet!

Indlægget er lavet i samarbejde med Økolariet

“Årh så du det samme som mig?” spørger min niece med store øjne og et ligeså stort smil. Vi har begge lige taget vores Virtual Reality-briller af, og kigger straks på hinanden. Jeg nikker – selv med store øjne og halvåben mund. Vi bliver enige om, at energi-filmen var megasej, og min niece må hurtigt prøve igen.

Virtual Realitybrillerne er en del af en ny udstilling om energi på Økolariet i Vejle. Der var jeg inde for nyligt sammen med mine to niecer og min søster. Økolariet er et science- og oplevelsescenter i centrum af Vejle, som laver udstillinger og aktiviteter omkring natur, miljø, bæredygtighed, teknologi og energi. De tager både imod besøgende og laver også undervisning for skoleklasser – og så er entreen gratis. Jeg har været der to gange før, og jeg synes, det er et superfedt sted, hvor der virkelig er tænkt kreativt i formidlingen. Derfor glædede jeg mig til at se deres nye energiudstilling, og allierede mig med mine to niecer på 6 og 8 år for at se, hvad børn får ud af stedet. De havde også været der før og glædede sig meget, for sidst havde det været “helt vildt sjovt!”.

Der er 1500 m2 udstilling i forskellige temaer; både under vandet, i kloakken, der er en insekt-diner og meget mere. Det jeg godt kan lide er, at de har formået at gøre udstillingerne ret interaktive. Der er masser af ting at pille ved og undersøge, der er spil og quizzer undervejs, og sanserne bliver ligeledes stimuleret. Mine niecer havde en fest! De rørte og afprøvede ALT, og jeg fornemmede også, at de lærte noget undervejs, selvom det langt fra var alt, de forstod. Udstillingerne spænder ret bredt, jeg så både små børn i vuggestuealderen, større børn, voksne og teenagere. Der bliver formidlet viden på flere niveauer, så alle får noget ud af det. Udover aktiviteterne er der naturligvis også en masse information, men som jeg synens har en fin balance imellem at understrege alvoren i eksempelvis klimaforandringer og affaldsproblematikker og samtidig give en masse inspiration og håb. Der gives masser af tips til, hvordan man selv kan passe på natur og miljø; upcycling, strømbesparelser, spisevaner osv. samtidig med, at man lærer om alle de nye bæredygtige initiativer og løsninger, der vinder frem.

En lille byttestation, hvor børn kan bytte et stykke legetøj. 

En svamps rodnet illustreret med lys 

Diner der udstillede lækkert mad – med orm, myrer og græshopper i! Vi blev både sultne og følte afsky på samme tid. Godt lavet! 

Et fint lille sofabord lavet af  8 kg genanvendt affald.

Efter besøget sad vi og talte om, hvad der havde været det bedste ved Økolariet, og vi havde mere eller mindre fire favoritter:

  • Min ældste nieces favorit var klart Virtual Reality-brillerne, hvor man kommer på en rejse med energien.
  • Min yngste niece var vild med en telefonboks, de har opstillet, hvor man kan ringe til fortiden og tale med mennesker, der har en eller anden tilknytning til noget med energi. F.eks. ringede vi til Niels Bohr og til en inkakvinde.
  • Min søster og jeg var usandsynligt imponerede over en sandkasse, der er stillet op. I den er der sand, hvorover der er kastet et interaktivt lys med farver som på landkort, hvor sandet bliver brunt, der hvor det er højest, og blåt hvor det er lavest. På den måde kan man forme sandet til et lille landskab,  hvor farverne konstant skifter. Når vi lavede en hulning i sandet, gled den blå farve derned som vand, og modsat når vi lavede et bjerg. Giver det mening? Det er lidt svært at forklare. Men det var vildt fascinerende og vi stod længe og legede med sandet alle fire.
  • Den sidste favorit er noget, vi alle var begejstrede over. Det er en stor jordklode, som man kan gå ind i. Indeni er der søjler med affald i langs væggene, som man kan sortere gennem et elektronisk spil med lamper og knapper. Børnene gik totalt i konkurrencemode over spillet, og selve kuglen er meget æstetisk og virkelig flot.

Affaldskloden.

Min niece ringede lige til Niels Bohr og fik en sludder.

 

Vi sluttede besøget af med at smage på insekter. Jeg turde ikke, men da min niece smagte og udbrød “de smager af popcorn!” , så blev jeg alligevel nødt til at hapse en lille ristet orm. Vi fik et klistermærke som bevis på vores mod. Jeg tror, jeg er nødt til at have hevet min kæreste og søn med derind, de vil nok også finde det spændende på hver deres måde – og så er jeg nødt til at have fingre i det sand igen!!

 

Husk at du kan følge Små Forskelle på Facebook , Instagram og Bloglovin’ 🙂 

You Might Also Like

0 kommentarer

Skriv en kommentar