Tips til førstegangsforældre – at få barn uden det koster en formue

Da vi ventede os, hørte vi alle steder, hvor dyrt det er at få et barn. Jeg læste et sted, at et barn i gennemsnit koster 30.000 kr. det første år. Det har min søn altså ikke kostet! I babymagasiner står der alenlange lister over alt det, man kan eller bør erhverve sig. Hold nu op, hvor findes der meget udstyr til så små mennesker! Det kan være en jungle at finde ud af, hvad sådan et lille myr kræver. Jeg var selv ret forvirret og spurgte venner og familie til råds samtidig med, at jeg googlede og googlede og skrev lange lister.  Derfor tænkte jeg at skrive lidt om, hvilke valg vi har truffet, og hvordan det er lykkes os at få et barn på en forholdsvis budgetvenlig (og miljøvenlig) måde. For mon ikke der sidder andre kommende forældre, som har det på samme måde 🙂

Jeg har lavet en liste over, hvilke ting jeg har gjort og lært, da vi fik vores søn. Alle er selvfølgelige forskellige, og der er sikkert mange forældre, hvis liste ville se anderledes ud, eller som ikke har de samme prioriteringer. Sådan er det jo. Min grundholdning er (blevet), at babyer i sig selv ikke kræver det store udstyrsstykke. Dog er der nogle ting, som gør livet lettere for forældre – og de er jo ofte kærkomne 🙂 Vi har været temmelig fornuftige (nogen vil måske sige kedelige) og velovervejet med alt, hvad vi har anskaffet os. Dog har vi på ingen måde manglet noget. Derfor er dette indlæg ment som et lille overblik over tips til, hvordan man kan spare på babyudstyr, både når det gælder penge, plads og ressourcer.

  1. Køb så meget som muligt brugt. Det er virkelig det bedste råd. De fleste babyting, når ikke at blive slidt, og koster desuden ofte kassen fra nyt. Derfor giver det god mening både for pengepungen og miljøet at sende udstyr i cirkulation ved at købe brugt og sælge det igen. Jeg har for det meste brugt appen ‘Reshopper’, Facebookgrupper eller dba.dk.
  2. At arve og låne ting. Vi har været SÅ heldige at arve en masse tøj, legetøj og udstyr løbende fra veninders børn. Det har været en supergod hjælp og desuden dejligt, at andre har tænkt på os 🙂 Når vi engang er færdige med tingene og tøjet, giver jeg det videre til andre veninder, til genbrug eller i en rotationsgruppe på Facebook (superfedt koncept i øvrigt!). Vi har også lånt nogle ting, eksempelvis en autostol af min søde veninde. Hun skulle ikke bruge den i den periode, min søn passede den – så det var jo smart, at vi kunne låne den! Det samme tænker jeg man kan gøre med skråstole, gåvogne, aktivitetstæpper osv.
  3. Nuttethedskøb. Jeg tror, at mange af de ting, man ender med at købe som forældre, er fordi babyting er så pokkers søde! Det er svært at stå for de fine sager, og derfor kan der hurtigt ryge en masse ekstra med hjem. Det er selvfølgelig fint, man glæder sig jo vanvittigt, til barnet kommer, og vil give det hele verden, hvis man kunne. Dog er det virkelig en fælde, hvor man kan bruge mange penge og proppe det halve af huset med unødvendige ting. Igen er det smart at foretage nogle af nuttethedskøbene med brugte ting 🙂
  4. Årstider. Det er smart at være opmærksom på, hvilken årstid barnet fødes på. Det er tosset at anskaffe sig for mange kortærmede bodier og tynde sommerkjoler til et vinterbarn, og omvendt lune dragter til et sommerbarn.
  5. Unødvendigt udstyr. Igen det er en jungle, men det er en god ide at spørge venner og familie, hvad de har haft brug for til deres børn. Det hjalp mig meget, så jeg styrede udenom de værste reklamefælder. Af de ting, VI ikke har haft brug for, kan jeg nævne: Blespand (poserne er alt for dyre – affaldsposer på puslebordet fungerer fint), pusletaske (jeg har en, som vi bruger til overnatninger. Men oftest smider jeg bare et par bleer i min egen taske, hvilket jeg har gjort siden han var lille. Så vi kunne sagtens have undværet den), stativ til badekaret (jeg har altid foretrukket at holde min søn i armene), babylotion, suttesterilisator, babyvægt, badevandstermometer (albuen kan nemt klare jobbet), brystpumpe.
  6. Vent og se om behovet opstår. Det er så hurtigt at anskaffe sig det, man mangler, at det kan spare mange fejlkøb at vente og se, om man får behovet. F.eks. kan slynge, bæresele og slyngevugge være virkelig rare at have, men det kan også sagtens være, at man slet ikke får brug for det.
  7. At dele ventetøj. Tøjetbruger man jo en ret kort periode, og det føles fjollet at købe for meget. Jeg modtog selv min venindes aflagte, og lånte selv mit ud til en anden veninde.
  8. Babypakker. De forskellige babypakker, man kan få i supermarkederne er jo gratis og handler derfor ikke om økonomi. Jeg ragede en del af dem til mig og endte egentlig mest bare med at have nogle bleprøver, nogle minibamser, vi aldrig har brugt, samt et hav af zinksalver, som vi stadig arbejder på at bruge op. Den gratis blespand fra Babysam brugte vi heller ikke, og står nu i værkstedet og samler dåser. Så i virkeligheden synes jeg ikke pakkerne var den store hjælp, men tog til gengæld tid at bestille og hente (samt ressourcer at fremstille).

Som I kan se, har vi været utrolig heldige at have haft muligheden for at få og låne mange ting fra venner og familie. Det er selvfølgelig ikke alle, der er i den situation. Men i rotationsgrupper på Facebook giver og sender man babyudstyr og tøj videre, og kan derfor være en stor hjælp. Udover at det sparer penge og ressourcer, kan jeg virkelig godt lide tanken om at vi hjælper hinanden – Især os mødre, som ofte har brug for en hånd og en kærlig tanke fra vores medsøstre 😉

 

Jeg håber mine tips kan hjælpe en smule på forvirringen, hvis der er kommende forældre, der læser med 🙂 Er der mon andre medmødre, der har tips at byde ind med?

You Might Also Like

2 kommentarer

  • Besvar
    Katrine
    12. januar 2017 at 19:49

    SÅ enig med dig! Især ift. at købe brugt – køber stort set kun brugt til mine unger, og det fungerer fantastisk, selvom det kræver lidt mere arbejde – og så det med at afvente og se, hvad man får behov for.
    Med vores den første købte jeg slavisk alt, der stod på listerne over “ting du skal bruge til baby” og endte med en masse, vi slet ikke fik brugt. Det er altså relativt nemt at få shoppet nogle småting, selv når baby er kommet (hurra for webshops med hurtig levering:-)), og så ærgerligt for både miljø og pengepung at have en masse stående, der aldrig bliver brugt.

    Man kan også med fordel tænke over, at de ting, man køber, der er svære at slide op (flyverdragter, de gode uldting etc.) er rimelig kønsneutrale, så de kan genbruges, hvis nu næste barn skulle være af det modsatte køn. Jeg er ikke specielt “drenge-pigefarve”-fokuseret, men vil alligevel hellere smide lillebror i en brun eller sort flyverdragt end en pink 🙂 Og så længe, de selv er ligeglade, er det med at nyde det (min tre-årige begynder at mene noget mere om, hvad hun går i og bestemt ikke går i :-))

    Køb lidt uden for sæson – især, når du kigger brugt. Hvis du skal finde en flyverdragt på Reshopper, når alle andre leder også, får du nok ikke den bedste til den bedste pris. Risikoen er naturligvis, at man får købt noget, der risikerer at være for stort/småt. Men har du gjort et godt køb og fundet en Reima-flyverdragt i perfekt stand til 100 kr. (som jeg gjorde – woop), taber du normalt ikke på den slags. Og sælg af samme grund selv videre, når det er lige ved at være sæson for fx termotøj – de færreste køber uv-dragter eller sandaler i november 🙂

    Det var vist det, jeg lige kunne komme på 🙂

  • Besvar
    Moderne Husførelse
    14. januar 2017 at 08:24

    Dit indlæg kunne være skrevet af mig! Vi har kun købt ganske få ting fra nyt og kun fordi vi håber på at skulle bruge dem til en del børn (både vores egne og andres). Der er intet som at blive velsignet med oceaner af babyting fra venner og familie og så kunne levere dem tilbage eller videre, når man ikke skal bruge dem længere. Det er den proces vi er i lige nu.
    Der var mange, som ikke forstod hvorfor vi gik helt uden om diverse babypakker, så det er rart at læse, at du ikke fik det store ud af dem af netop de årsager som vi havde til at undgå dem.

  • Skriv en kommentar