Sådan gik oktobers udfordring

I starten af oktober satte jeg mig for at forsøge at undgå at få nye poser med hjem. Det er en forlængelse af Sustain Dailys udfordring, som gik på at huske stofnettet. Jeg ville prøve at få stofnettet med, hver gang jeg handlede, og i øvrigt begyndte at sige nej tak til poser i butikkerne.

img_6896

Og det er simpelthen gået så fint 🙂 Den eneste pose jeg har fået i denne måned, er en enkelt pose fra Matas, som jeg ikke nåede at takke nej til. Og den gider jeg ikke ærgre mig over. Ellers har jeg sagt nej tak til poser, noget jeg ellers har været lidt for genert til. En enkelt gang har jeg endda bedt ekspedienten om at beholde posen, da han havde fyldt nogle varer i, fordi jeg ikke havde set at han var gået igang. Det er sgu da meget friskt, er det ikke? Jeg er i hvert fald godt tilfreds, og det er fint at have brudt isen. Det er jo ikke uhøfligt, og bliver ikke opfattet sådan. Det er desuden rart, at mængden af poser i køkkenskabet er begyndt at svinde lidt ind, det føles så tåbeligt at være ved at drukne i poser, når man kun bruger en brøkdel af dem, som ligeså godt kunne erstattes af stofnet.

img_6653

Så nu er det bare om at opretholde den gode vane 🙂 Er der andre der har været med på udfordringen?

You Might Also Like

8 kommentarer

  • Besvar
    Liv
    31. oktober 2016 at 13:47

    Jeg har faktisk ikke været direkte med i udfordringen, alligevel har jeg virkelig anstrengt mig for at huske at tage en gammel pose eller et stofnet med når jeg har handlet ind. Det føles bare mere logisk end at slæbe flere og flere poser med hjem 🙂 og godt klaret af dig, det er nemlig slet ikke uhøfligt at sige nej til poser.

    • Besvar
      Julie
      6. november 2016 at 19:18

      Fedt det lyder godt at du har været inddirekte med 😉 for ja det er jo for tosset at få nye poser hver gang man køber noget.

  • Besvar
    katrine
    31. oktober 2016 at 15:27

    sejt! jeg har også forsøgt at huske stofposerne hver gang, jeg har endda lagt nogle ud i bilen, så jeg husker dem, inden jeg går ind og handler 🙂
    Vh Katrine

    • Besvar
      Julie
      6. november 2016 at 19:17

      Sejt! Godt gået 🙂

  • Besvar
    Katrine
    31. oktober 2016 at 20:31

    Hvor er du god! Jeg forsøger i al almindelighed at undgå poser og har altid net med, når jeg handler. Synes dog alligevel ofte, vi ender med at ha’ en bunke poser liggende, så jeg skal nok være endnu bedre til at takke nej. Til gengæld genbruger vi dem, vi har, i en uendelighed – det må også tælle for lidt 🙂

    • Besvar
      Julie
      6. november 2016 at 19:16

      Ja jeg syntes også bunken voksede, selvom jeg altid havde net eller taske med. Der sniger sig alligvel nogen ind. Ja klart, genbrug er jo også vejen frem 😉

  • Besvar
    Camilla Tromborg
    1. november 2016 at 07:29

    Hvor fint at du har taget udfordringen op 😀 Jeg bestræber mig også på at have stofnet eller taske med, nogle gange glipper det dog. Men bare det at flere og flere bliver bevidste om det og forhåbentligt begynder at sige nej tak, gør jo en stor forskel 😀

    • Besvar
      Julie
      6. november 2016 at 19:14

      Det lyder godt 🙂 ja nemlig, jeg tænker også, at jo mare vi taler om det, jo mere breder det sig.

    Skriv en kommentar