Hjemmespa på en enkel og budgetvenlig måde

hjemmespa

I dag havde jeg brug for at give den lidt ekstra på selvforkælelseskontoen. Jeg er, som du måske har læst herinde, igang med at bruge alle mine overflødige produkter op. Derfor eksperimenterer jeg lige for tiden lidt med hjemmelavede ansigtsmasker, bodyscrubs og hårkure. Ofte med ting fra køkkenet blandet med nogle olier. I dag lavede jeg en lille hjemmespa, hvor jeg hyggede med forskellige lækkerheder, som jeg tænkte at dele her på bloggen. Jeg lavede nemlig et par superlette blandinger, som jeg har brugt nogle gange, og derfor ved virker for mig. Der findes et hav af DIY produkter rundt omkring på nettet. Jeg udvælger altid de ultimativt enkleste, da jeg ikke har lyst til at skulle ud og købe ekstra ingredienser. Jeg vil hellere få brugt nogle af dem, jeg allerede har. I dag gjorde jeg følgende:

  1. Jeg lavede en hårkur af 1 spsk kokosolie og 1 spsk ricinusolie (også kaldet castoroil. Jeg købte det fordi, Youtube havde lovet mig lange dådyrvipper ved 14 dages brug. Det skete ikke. Og jeg strandede med en hel flaske). Ricinusolie skulle være vældig stimulerende for hårvæksten, og kokosolie er supergod til at gøre håret blødt og skinnende. Jeg gav håret en ordentlig gang hårmassage med blandingen i, som også skulle stimulere blodomløbet og hårvæksten. Jeg ved ikke, om alt det med hårvæksten virker, som det er vældig rart, og jeg får min olie brugt op 😉 Jeg lod det sidde i en times tid, og puttede shampoo i håret inden jeg gjorde det vådt i badet. Det er generelt tricket med oliekure, at shampoo inden vand gør det lettere at få det ud af håret.
  2. Jeg mixede 1 tsk kanel med 2 tsk honning til en ansigtsmaske. Det skal sidde på huden i ca 20 min og vaskes af. Kanel hjælper til at rense huden og er god imod acne. Honning er antibakteriel og ligeledes god mod urenheder samtidig med, at den er fugtgivende og nærende for huden. Den kan derfor med fordel bruges af de fleste hudtyper. Sammen har de to ingredienser en eksfolierende effekt. Jeg har brugt masken flere gange, og er faktisk ret godt tilfreds med min huds tilstand bagefter.
  3. Mit yndlingstip er at bruge kaffegrums som bodyscub. Jeg har gjort det, siden jeg var teenager, og det virker bare! Er grumset stadig fugtig, bruger jeg det bare, som det er til at skrubbe kroppen i. Hvis det er tørt, blander jeg det med lidt olie. Det eksfolierer enormt godt, og sætter gang i blodcirkulationen. Koffeinen i kaffen skulle i øvrigt virke godt på appelsinhud. Det er smart lige at vaske kroppen i sæbe bagefter, hvis man ikke er pjattet med at lugte af kaffe.
  4. Efter badet brugte jeg mandelolie til kroppen og arganolie i ansigtet. Og så følte jeg mig ellers så godt som ny 🙂

Jeg vil lige for en god ordens skyld sige, at jeg har fundet opskrifter og info på nettet. Jeg garanterer ikke videnskabelig evidens, men ingrediensernes påståede egenskaber er ret alment kendte, så mon ikke der er noget om det 🙂

Har du nogle gode opskrifter/tips til en grøn og billig hjemmespa? 

 

You Might Also Like

6 kommentarer

  • Besvar
    Tina
    9. oktober 2016 at 21:36

    Jeg bruger også olie kur ca x2 om ugen Undtagen olivenolie til hår og smør huden sammen med kaffegrums x2 om ugen for at exfoliere og 1 gang uden nu mit hud har sjælendt brug for fugt. Bruger ikke bodylotion/bodycreme. Sparet plastik flasker pga af det da der fleste olier kommer i glasflasker. Investeret i konjac svamp og mild sæbe som er håndlavet (som er skåret i stykker fra etsy)til ansigtet sæben kan også til kropppen.
    Bruger kun hjemmelavede masker til ansigt, krop og hår. Køber kun ansigt creme og øjencreme til dagsbrug derfor det kan strækkes til mere end 3 måneder. Til aften efter afrensning af huden smør jeg jojoba olie til ansigtet og hvis man har brug for ekstra fedt endråbe castor olie blandet med det andet olie og gøres lidt tykkere og smør det på hele ansigt inklusiv områder rundt om øjnene.

    • Besvar
      Julie
      16. oktober 2016 at 17:09

      Mange tak for en masse gode tips – det lyder til at du er en ørn til det med hjemmegjorte produkter 🙂 Jeg skal også have prøvet at skifte over til sæbebarer i stedet for flydende.

  • Besvar
    Liv
    11. oktober 2016 at 07:18

    Det lyder vildt dejligt! Føler ikke selv at mit badeværelse er det bedste i verden til en hjemmespa, men vil da gerne med på den vogn med at få brugt alle sine overflødige produkter op, for dem har jeg en del af efterhånden. 🙂

    • Besvar
      Julie
      16. oktober 2016 at 17:06

      Fedt – velkommen på vognen 🙂 Jeg er ikke selv for god til det med at lave spastemning, for mig er det mere de ting jeg bruger, som giver en rar følelse. Så mon ikke alle badeværelse kan være en god location til hjemmespa 🙂

  • Besvar
    Rikke
    15. oktober 2016 at 19:40

    Jeg bruger sådan en, ja, selvbruner er vel ordet (Clarins Radiance Plus GoldenGlow), som skal blandes i ens sædvanlige kropplejeprodukt, som i mit tilfælde er en apotekscreme. Har du nogen fornemmelse af, om man måske kan komme sådan noget i olie også – jeg tænker specifikt på arganolien?

    • Besvar
      Julie
      16. oktober 2016 at 17:04

      Hmm mon ikke man kan? Jeg kan se, at der står, at den skal anvendes i creme. Men jeg kunne da ikke forestille mig, at der er noget i arganolie, der kan virke forstyrrende på bruningsingrediensen. Måske hvis du testede på et lille område 🙂

    Skriv en kommentar