5 gode grønne på budget

img_6550

Som jeg før har skrevet, er jeg pjattet med skønhedsprodukter; hudpleje, hårpleje, makeup osv. I dag vil jeg skrive om fem rigtig gode grønne produkter – som er billige. Jeg sværger mere og mere til enkle rene produkter med naturlige eller økologiske ingredienser. Derudover holder jeg af mærker, der gør lidt ekstra for miljøet.

Det er en evig diskussion i skønhedsverdenen, hvorvidt naturlige ingredienser er bedre end kemisk fremstillede. Der er både argumenter for og imod, og selvom jeg ikke tror, at konventionelle skønhedsprodukter er skadelige, så har jeg det bare bedre med ‘grønne’ produkter. Det er en smagssag, og jeg er på ingen måde fordømmende overfor konventionelle skønhedsprodukter. Så er der vist på plads 🙂

Så til produkterne, som jeg har udvalgt og brugt flittigt det sidste halve års tid:

img_6553

Konjac svampen

Denne var vældig hypet for et par år siden, og jeg er altså stadig fan. Jeg bruger den hver morgen i stedet for rensemælk og om aftenen hvis jeg ikke har haft makeup på. Den eksfolierer blidt, giver glat og blød hud og sætter gang i blodcirkulationen. Jeg har den sorte udgave, som skulle være god mod uren hud, da den består af bambus trækul.  Jeg kan godt lide, at den erstatter renseprodukter samt at den kan genbruges i flere måneder. Derefter kan den ryge i komposten. Du kan købe Konjac svampen her til 109 kr.

img_6551

E-vitamin salve fra Naturdrogeriet

Der er mange multisalver/balms på markedet, som kan bruges til tørre områder, rifter, solskoldninger osv. Jeg er blevet vild med denne salve med E vitamin. Den var supergod til arret efter mit kejsersnit, som ser rigtig pænt ud (jeg ved selvfølgelig ikke, hvor stor en andel salven har i det). Derudover er den god efter barbering, til soleksem og kan også bruges på babynumser. Salven kan købes i Matas til 49,50 kr.

img_6554

Mellisa håndcreme

Jeg har før skrevet om denne supergode håndcreme. Den trænger hurtigt ind, giver bløde hænder, og har en praktisk emballage. Og så er Mellisa et dansk mærke af god kvalitet, som jeg ofte vender tilbage til. Den kan bl.a. købes her, lige nu på tilbud til 75,64 kr.

img_6557

Matas Natur Shampoo og Balsam

Svanemærket shampoo og balsam som også har Astma-allergi Danmarks blå krans. Simpel hårpleje som gør det, den skal til en god pris. Især balsammen har en god fed konsistens og giver blødt hår. Produkterne er uden farvestoffer, parfume og parabener. Kan købes i Matas til 74,95 kr.

img_6555

Urtekram Nordic Birch dagcreme

Jeg elsker serien med nordisk birk! Egentlig foretrækker jeg parfumefri produkter, men duften på denne serie, kan jeg simpelthen ikke stå for. Ingen af de produkter jeg har prøvet derfra, har skuffet, og især denne ansigtscreme er god. Den har nemlig den perfekte halvfede konsistens, som jeg foretrækker (jeg bryder mig ikke om gelagtige cremer). Cremen fugter fint, trænger hurtigt ind og er temmelig drøj i brug. Cremen kan du købe her til 70 kr.

Jeg tænker at lave denne type indlæg som noget tilbagevendende med forskellige typer produkter og ting. Derfor håber jeg I synes om det 🙂

Dette indlæg indeholder affiliate links. Det vil sige, at jeg tjener en lille procentdel, hvis du køber noget igennem mine links. Det koster ikke dig mere, men du er med til at støtte mit arbejde på bloggen 🙂  

You Might Also Like

0 kommentarer

Skriv en kommentar