Slatfest på badeværelseshylden

 

endeligtbillede

For snart et år siden skrev jeg lidt om downsizing af skønhedsprodukter og multiprodukter. Du kan læse indlægget her. I den forbindelse besluttede jeg at indskrænke mængden af produkter i mit badeværelsesskab og skære de unødvendige produkter væk. Jeg ville have brugt alle resterne op og ikke genkøbe det, jeg kunne undvære…. Det er som sagt snart et år siden, og den anden dag tog jeg et kig i badeværelsesskabet. Jeg kunne konstatere, at jeg pt. har 31 produkter plus 6 i badet!! så det går jo ikke skidegodt kan man sige. Måske fordi jeg har købt olier osv. som kan fungere til flere formål, dog uden at have opbrugt de produkter, de kan erstatte. Eller måske fordi jeg altid er så ivrig efter at prøve nye produkter. Hmm. Hvis jeg nu syntes, at alle 37 produkter var lækre og uundværlige, ville det ikke gøre noget, men helt ærligt holder jeg kun af en tredjedel af dem. Mange er halvgamle rester, som jeg ikke bruger mere, eller som jeg venter på at blive typen, der bruger (f.eks. fodcreme…ew jeg er ikke vild med det, men det ‘bør’ man jo – sikke noget pjat!). Derfor vil jeg gerne bringe mængden ned, og helst holde den nede. Jeg nægter at smide produkter ud, der stadig duer, det er jo først spild af ressourcer. Derfor må jeg have gang i en slatfest! Første delmål er at komme ned på 20 produkter, og derefter må det næste være 15. Jeg vil ikke sætte en tidsramme på, da det altid tager en krig med cremer og hårprodukter. Men bruges, det skal de nu. Så jeg sætter igang 🙂

emballagepose

Er der mon andre, der er med på en slatfest?

You Might Also Like

2 kommentarer

  • Besvar
    psjuulsen
    13. august 2016 at 15:12

    Jeg kunne godt trænge til en slatfest. Efter vi flyttede har vi meget mindre plads til produkter og rengøringsmidler. Jeg drømmer virkelig om et badeværelse med kun ganske få produkter (som kan være i vores mikroskopiske skab) og en rengøringshylde, hvor min baby i princippet kunne putte det hele i munden uden at tage skade.

    • Besvar
      Julie
      17. august 2016 at 05:03

      Ja det er tit, at det med pladsen kan give en et skub. Netop det med rengøring har jeg også tænkt over, og er igang med udskiftningen. Særligt vil jeg gerne prøve eddikke mere af som rengøringsmiddel 🙂 tak for din kommentar.

    Skriv en kommentar