3 atypiske ting i komposten

Det er nok mest have- og madaffald, de fleste af os forbinder med kompostering. Og så måske lige et kaffefilter og toiletrullerør. Men der er flere og flere dagligdagsvarer, som produceres af materialer, som gør dem biologisk nedbrydelige. Sådan tre ting, har jeg fundet frem i dag. Jeg er nemlig blevet svært glad for ting, der kan komposteres. Især synes jeg, det er vældig spændende og direkte genialt, når der er tale om ting, der ikke er madvarer. Derfor er jeg nødt til at dele min begejstring her på bloggen, når jeg får lov at putte noget sjovt i kompostspanden ( ingen ‘get a life’ kommentarer vel? 😉 ).

For det første har jeg lige opbrugt min første bambustandbørste. Dem er jeg begyndt at bruge i stedet for de normale plastiktandbørster, da jeg gerne vil skære ned på mit plastikforbrug. Tandbørsten er et let sted at sætte ind, og jeg har endda læst, at de er anbefalet af tandplejere. Så den skulle altså i komposten, men først var jeg nødt til at klippe hårene af, da de er lavet af nylon. Knap så økoagtigt. Man kan få andre børster, som kun består af biologisk nedbrydelige materialer (f.eks. her). Sådan en må jeg have næste gang.

bambustandbørstekom

Noget jeg har set frem til at smide i kompostspanden, er emballagerne fra den shampoo og balsam fra O’right, som jeg skrev om for noget tid siden. Emballagerne er bl.a. udvundet af affald fra frugt, grønt og planter, og kan derfor komposteres. Jeg har klippet emballagen i stykker for at give mine kompostorm en chance. I bunden af shampooen var der en lille kapsel med små frø i. De skulle efter sigende blive til et træ. Så dem har jeg naturligvis plantet, og må se om de engang bliver til noget.

shampookom

klippetistykker

Den sidste ting er en Konjac svamp. Hvis du ikke kender den, kan jeg fortælle, at det er en svamp, man vasker sit ansigt med. Den kan erstatte rense- og peelingprodukter, og gør et godt stykke arbejde. Det er en natursvamp, så den kan naturligvis også ryge i kompostspanden. Der står i brugsanvisningen, at den kan holde op til 3 måneder. Men man kan jo selv vurdere, hvor længe man synes, den er lækker.

konjacsvamp

 

Der går jo en krig før disse ting er blevet til færdig kompost, det er jeg med på. Men det føles altså så meget bedre og mere rigtigt at smide dem deri end i skraldespanden 🙂

You Might Also Like

0 kommentarer

Skriv en kommentar