Falafelagtige soyabønnedeller

I går forsøgte jeg mig igen med at lave vegetarfrikadeller. Denne gang brugte jeg soyabønner. Jeg har en pose liggende i skabet, og jeg ikke rigtig kan finde på noget lækkert at bruge dem til, så derfor prøvede jeg med dem. Tanken var egentlig at prøve at lave en kødfri erstatning for klassiske frikadeller, men det endte ud i noget, der smagte henad falafler. Jeg er fuldstændig pjattet med falafler for tiden, så jeg var godt tilfreds med den drejning de tog 😉 Som altid er opskriften meget på slump, og mest for at inspirere til måder at spise bønner på (hvis man som mig ikke synes, de er de fedeste i verden i ren form).

soyabønnerblød

Jeg stillede en skål bønner i blød i ca 10 timer. Husk at de vokser, så der skal være nok plads i skålen, samt måske ekstra vand på efter nogle timer. Så kogte jeg dem ca. 30 minutter i nyt vand. Herefter opstod den store udfordring, hvor de afdryppede bønner skulle blendes. Jeg brugte en almindelig blender, hvilket viste sig at være ualmindelig bøvlet! Så efter en halv times tid med brok og eder, smed jeg skidtet i en skål og brugte stavblenderen. Det tog ca 20 sek, så var de blendet….

Så da de endelig var blevet til en grødet dej, kom jeg følgende i:

Et finthakket løg

2-3 fed hvidløg

1 æg

En sjat mælk

Spidskommen

Chili

Lidt kanel

Salt og peber

Og så stegte jeg dem jo ellers som frikadeller. Mums de blev gode og slet ikke tørre, som falafler nogen gange godt kan være. Så de var bøvlet værd, næste gang tror jeg bare, at jeg starter med at bruge stavblenderen.

bønnedellerpåbord

 

 

 

You Might Also Like

5 kommentarer

  • Besvar
    Bodil
    25. april 2016 at 07:41

    Tak for opskriften – den vil jeg prøve – har vist soyabønner liggende og aldrig fundet noget at bruge dem til,, da de ikke smager ret godt i sig selv.

    • Besvar
      Julie
      28. april 2016 at 05:45

      Velbekomme – håber du kan lide dem 🙂 ja sådan har jeg det nemlig også, og er ikke synerligt vild med dem i salater og gryderetter. Det hjælper en del at de er blendede 😉

  • Besvar
    Sabrina
    18. maj 2016 at 13:40

    Det ser virkelig lækkert ud! Mums det må jeg prøve!

    • Besvar
      Julie
      5. juni 2016 at 11:47

      Ja gør det, jeg synes i hvert fald, det var lækkert 🙂

  • Besvar
    Inspiration til enkel vegetarmad – Små Forskelle
    5. juli 2016 at 18:26

    […] Soyabønnedeller […]

  • Skriv en kommentar