Den rette mængde vaskepulver

havet

Til tøjvask er det forskelligt, om jeg bruger vaskenødder eller vaskepulver. Når det kommer til vaskepulver, har jeg altid været i lidt tvivl om, hvor meget der skal bruges. Tøjet skulle jo gerne blive rent, men jeg er jo ikke interesseret i at sende mere vaskepulver end højest nødvendigt ud i afløbet. Bag på vaskepulverkasserne er der en guide til den rette mængde på baggrund af vandets hårdhed. Men hvor mange af os går lige rundt og ved, hvor hårdt vandet i vores område er? Jeg gjorde i hvert fald ikke – ikke før jeg fandt en oversigt over drikkevandets hårdhed i Danmark. Jeg læste et sted, at man kunne gå ind på www.geus.dk og finde oversigten på hårdhedskortet. Der kan jeg se, at vandet er lidt over middelhårdt i mit område, så nu ved jeg, hvor mange ml vaskepulver jeg skal bruge, alt efter hvor snavset tøjet er (og med en 8 måneders baby, der insisterer på at spise havregrød selv, er det SNAVSET!).

pulvermængde

 

For at være ærlig har jeg aldrig gidet at undersøge det med vandets hårdhed før, og jeg tænker, at jeg nok ikke er den eneste. Derfor er dette en lille service til dig, der har det på samme måde – nu er der ingen undskyldning for ikke lige at tjekke det 😉

 

You Might Also Like

6 kommentarer

  • Besvar
    Marianne Luna
    3. maj 2016 at 07:51

    Jeg ville ønske, vi havde blødt vand i Århus – det betyder nemlig en del for mængden af alt fra vaskepulver til rengøringsmidler.
    I øvrigt: Vær obs på at skifte mellem vaskenødder og vaskepulver i samme maskine. Jeg bruger ikke vaskenødder, da jeg har fællesvask og har fået at vide fra dem, der sælger vaskenødder, at de ikke virker, hvis de bliver blandet sammen med vaskepulverrester. 🙂

    • Besvar
      Julie
      3. maj 2016 at 12:21

      Jeg fandt dog ud af, at jeg altid har brugt mindre vaskepulver, end det der car idgt ift vandet. Men tøjet er blevet rent alligevel, så det fortsætter jeg med 🙂
      Orv det vidste jeg ikke, det var da mærkeligt. Tak for den info 🙂

  • Besvar
    Marianne Luna
    5. maj 2016 at 07:54

    Jeg har heller ikke helt forstået hvorfor man ikke må skifte, men har fået det at vide flere steder. Tænker måske at vaskenødderne bliver ødelagt af vaskepulverrester?

    • Besvar
      Julie
      6. maj 2016 at 14:21

      Ja det må næsten være noget i den retning. Men lidt mærkeligt når deres funktion jo er den samme.

  • Besvar
    Sara
    12. juli 2016 at 20:11

    Hejsa, Spændende blog du har 🙂 Kender du forummet “Grøn Stue”? Det er et fantastisk forum for grønne kvinder og mænd, der ønsker at leve så bæredygtigt, sundt og så kemifrit som muligt. Jeg har været medlem i 6 mdr og har allerede lært MEGA meget. Mvh Sara

    • Besvar
      Julie
      17. august 2016 at 05:07

      Tak for din kommentar Sara 🙂 ja jeg kender det faktisk godt, men vidste ikke om det var godt. Men fedt at høre 🙂

    Skriv en kommentar