5 gode genbrugskøb

For et par uger siden var jeg på et lille genbrugsridt i Horsens, og gjorde nogle gode kup! Noget af det fede ved genbrug og loppemarkeder synes jeg er, at man aldrig ved, hvad man falder over. Jeg bliver så begejstret, når jeg finder noget fint eller gør en god handel, på en måde som jeg ikke bliver i almindelige butikker. Så jeg var vældig glad for følgende køb:

blade2

6 blade for 20 kr. Jeg ELSKER blade, men er for nærig til at give 50-60 kr for et blad. Derfor køber jeg dem altid brugt. Jeg er ikke så moderne, så jeg kan godt tåle, at de er et par sæsoner gamle 😉

 
glas

Rosendahl krydderiglas til 5 kr pr stk. Mine forældre samler på dem, så jeg købte seks som en lille værtsgave. 

kuglefis

Et perle-bane-agtigt stykke legetøj. Da jeg arbejdede i vuggestue var disse virkelig et hit, og legetøjet er superlærerigt for børn. Derfor har jeg i et stykke tid kigget efter en til vores søn. Her var den til 60 kr. så den hapsede jeg!

forstærker

Superdårligt billede af en forstærker til 40 kr. Sådan en manglede vi åbenbart… Jeg ved ikke det store om, hvad sådan en gør, men min kæreste har tilbagerapporteret, at den virker upåklageligt.

Alle disse ting; blade, krydderiglas, legetøj og forstærker kostede tilsammen 150 kr, men sælgeren var i påskehumor, og sagde vi kunne slippe med en 100-mand! Det var alligevel grow pænt af ham 🙂

gyngedino

Den sidste ting har jeg allerede flashet på Instagram, da jeg er helt tosset med den. Det er en fin og velholdt gyngedino, som vi måtte slippe 100 for på et loppemarked. Ikke dårligt alligevel 🙂

 

You Might Also Like

1 kommentar

  • Besvar
    Greatest hits fra april – Sustain Daily – inspiration til en bæredygtig livsstil
    27. april 2016 at 15:18

    […] virkelig fine ting at opdatere hjemmet med, som inspirerer os alle til at vente på det rigtige. Julie har også fundet mange godter, og Johanne har skrevet en guide til at få en bedre genbrugsoplevelse og undersøgt, hvad der sker […]

  • Skriv en kommentar