Lidt om mikroplastik

hav

Jeg er blevet lidt nysgerrig af alt den snak om mikroplast alle vegne. Derfor har jeg undersøgt emnet lidt, og tænkt andre end mig måske lige kunne bruge lidt fakta og tips omkring det meget udskældte mikroplast.

Mikroplast er en fælles betegnelse for små plastikstykker der måler op til 5 mm i diameter. Der er kommet en del fokus på problematikken omkring plastikforurening i verdenshavene, og der er mikroplast en af synderne.

Mikroplast i have og vandmiljø er problematisk bl.a. fordi det ender i dyr og organismer, hvilket kan slå dem ihjel. Mon ikke alle vi har set frygtelige billeder af plastik fundet i dyremaver? Der hersker vidst ingen tvivl om, at plastik i alle afskygninger ikke hører hjemme i naturen.

Størstedelen af mikroplast udledt i vandmiljøet stammer ifølge Miljøstyrelsen fra bildæk, maling, sko og tøj, men det er også at spore i byggematerialer og køkkenredskaber som karklude og skuresvampe.  Det er også at finde i kosmetik og plejeprodukter, men her har mange af de store producenter heldigvis stoppet brugen eller er som minimum igang med at udfase brugen af mikroplast. Selvom procentdelen af mikroplast stammende fra kosmetik og plejeprodukter er lav (0,10%), er det stadig positivt, at der er fokus på problemet.

Men hvad kan vi så selv gøre? Selvom det er et massivt problem, som kan virke håbløst at gå i krig med som enkeltindivid, så tror jeg jo på, at en lille indsats også gør en forskel. Derfor har jeg samlet nogle ting, vi selv kan gøre, for at undgå mikroplast i hverdagen:

  • Stop med at bruge de traditionelle farvede karklude (som består af 20% plastik!) samt skuresvampe. Brug i stedet hæklede klude, som efterhånden sælges flere steder, bomuldsklude eller klip selv klude af gamle håndklæder. Skrubbe- eller opvaskebørster i træ kan erstatte skuresvampe.
  • Gå efter Svanemærket. Mikroplast er forbudt i svanemærkede plejeprodukter . Svanemærket er generelt en sikring for, at der med det pågældende produkt er taget mest muligt hensyn til miljøet.
  • Undgå eller skær ned på brugen af tøj i syntetiske materialer, som akryl, elastan og polyester. Vælg i stedet naturlige materialer som (økologisk) bomuld, hør, uld eller bambusfibre.
  • Brug skraldespanden! Det burde jo ikke være nødvendigt at skrive, men jeg bliver personligt forarget over hvor meget skrald, der flyder både i naturen, i vejgrøfterne, i byerne og på villavejene. Det kan smuldre til små stykker, som kan være medskyldige til, at der også er mikroplast at finde i nogle fødevarer – føj!
  • Måske du ligger inde med flere tips? Del del 🙂

You Might Also Like

1 kommentar

  • Besvar
    Greatest hits fra marts – Sustain Daily – inspiration til en bæredygtig livsstil
    1. april 2016 at 07:25

    […] og selvomsorg, Katrine overvejede, hvorfor hun ikke er veganer, og Julie undersøgte fænomenet mikroplast og lagde planer for sin første […]

  • Skriv en kommentar