9 alternativer til hverdags-plastik-dimser

Tit køber jeg praktiske ting ud fra vane og tænker ikke så meget over at undersøge udvalget. Nødvendige ting som opvaskebørster og fryseposer ryger i indkøbskurven, fordi jeg ikke støder på et mere bæredygtigt alternativ i supermarkedet. Men hvis man går lidt på udkig i f.eks. helsekostforretninger samt i onlinebutikker, findes der masser af alternativer til de plastikdimser, de fleste af os bruger i hverdagen. Jeg har klikket lidt rundt og linket til dem, jeg selv kunne overveje at anskaffe mig:

  • Opvaskebørste i træ med udskifteligt hoved. Supersmart at man bare kan skifte hovedet i stedet for hele skidtet. Skaftet bliver jo aldrig slidt alligevel
  • Madkasse i rustfristål. De fås i mange størrelser og modeller, og ser faktisk ret cool ud synes jeg. Stålmadkasser er en del mere praktiske, end at slæbe rundt på syltetøjsglas i tasken.
  • Isterningbakke i rustfristål. Det er et bedre alternativ end både plastbakker og isterningeposer.
  • Bambustandbørste fra Ecobamboo. Ud over at være biologisk nedbrydelige og bedre for miljøet, synes jeg også de ser ret fine ud 🙂
  • Sugerør er en lille ting, men Ecobamboo skriver på deres på deres hjemmeside, at der bliver brugt 1 milliard plastiksugerør verden over hver eneste dag! Det lyder helt vildt (der står ikke lige, hvor de har tallene fra), og det er jo et let sted at sætte ind. Bedst er det selvfølgelig bare at droppe sugerøret, men alternativt findes der både glassugerør og ‘Eco straws’.
  • Kropsbørste i stedet for bodyscubs i engangsemballage. Der findes mange modeller, f.eks. denne hypede version fra Karameju. Tørbørstning er en stor trend pt. og der er mange fordele ved at bruge det som ritual inden badet.
  • Drikkedunke i rustfristål. Kan bruges både til kolde og varme drikke.
  • Miljøvenlige sandwichposer af ubleget papir.
  • Køkkenredskaber/udstyr i bambus. Bahne har et ret fint udvalg af mærket Endeavour. Udover at være mere miljøvenligt end plastik, ser bambusprodukterne ret fine ud i køkkenet. Vi har deres knivblok, og den synes jeg altså er en fryd for øjet 😉

Det kunne selvfølgelig have set lidt fedt ud, hvis jeg havde lavet en billedkollage, hvor man kunne blive visuelt inspireret, men hvordan man liiiige gør det, ja det står på min to-doliste 😉 I må nøjes med dette billede af førstnævnte opvaskebørste plus noget bagepapir.

opvaskebørste

 

You Might Also Like

6 kommentarer

  • Besvar
    Louise
    24. februar 2016 at 11:35

    Hej 🙂 Jeg ville bare gerne lige dele en anden type sugerør som er på min liste over fremtidige anskaffelser. Stålsugerør! De holder evigt hvis man passer på dem, går ikke lige så let i stykker som glassugerør (så som en anden blogger skrev, den kan tages med i tasken), og man kan købe en lille rensebørste så sugerøret kan blive helt rent. Og så kan de fås i forskellige størrelser og med eller uden knæk. Knækket er ikke bevægeligt men blot et visuel gimmik. Kan vist nok godt findes i danmark, men eller har amazon en del.

  • Besvar
    Mia
    15. juni 2016 at 15:38

    Jeg har fundet de der irish coffee sugerør med lille ske i bunden i genbrug .. 2 stakke med 8-10 sugerør i hver for 10 kr pr stak De fungere fint til både varme og kolde drikke.

  • Skriv en kommentar