Kødfri januar skudt i gang og en lækker julegave til baby

IMG_3381

Så er vi landet i år 2016, og jeg lægger året ud med at være forsøgsvegetar. Jeg har handlet, så jeg har lidt i skabene at eksperimentere med, og jeg glæder mig allerede til alt det lækre mad, vi skal lave. Der bøvles lidt med nattesøvnen og babyhumørsvingninger herhjemme, hvilket gør, at madlavning ikke ligefrem står øverst på min to do liste (den liste består pt. Af amning, vugge baby, amning, lege med baby, amning, trøste, amning). Derfor har jeg sørget for at have lidt lette løsninger færdigpakkede løsninger i skabene, til når overskuddet er lidt lavt. Dertil har jeg hamstret linser, sojabønner (aner ikke hvad jeg skal stille op med dem), bulgur og masser af grønsager. Så må vi se, hvad jeg formår at få bikset sammen i løbet af den næste tid 🙂

lager

Nu til noget andet, fordi min søn fik en julegave, som jeg blev (næsten alt for) begejstret over! Han er nemlig ved at være nået grødalderen, og havde derfor brug for noget service. Derfor fik vi et sæt af dette enkle og lækre bæredygtige spisesæt fra My Baby Dinner serien fra Babysam. Tingene består kun af bambusfibre, naturligt bindemiddel og en nedbrydelig overfladebehandling. Bambusfibre er biologisk nedbrydelige og CO2 venlige, og derfor et ret bæredygtigt materiale. Vi har fået både flade og dybe tallerkener, kopper og skåle fra serien. Produkterne har en hård overflade og virker ret robuste. De kan heldigvis tåle opvaskemaskine. Jeg glæder mig til at få det i brug, og tænker at jeg lige kan følge op med et indlæg senere, om det fungerer i praksis og om det kan holde til noget. For indtil videre virker det til at være et supergodt alternativ til plastik!

sæt

Serien kan købes i Babysam og jeg kan se på hjemmesiden, at den ligenu er nedsat med 40%. Indlægget er ikke sponsoreret, jeg er bare barnligt begejstret 🙂

You Might Also Like

0 kommentarer

Skriv en kommentar