Hvor tit skal tøj vaskes?

tøj

Siden min søn kom til verden for nogle måneder siden, er vores vasketøjsmængde øget gevaldigt. Det bliver kun værre fremadrettet (han kommer f.eks. snart i grødalderen), og derfor er jeg begyndt at tænke lidt mere over, hvad jeg smider til vask. Det er både fordi jeg ikke gider vaske tøj hele tiden, men også fordi at det er spild af vand og strøm at vaske tøj, der ikke er beskidt. Desuden slider det unødigt på tøjet. Derfor smider jeg kun tøj (med undtagelse af undertøj og strømper) til vask når det enten er synligt beskidt eller lugter. For hvor ofte har man ikke smidt bukser eller trøjer til vask, selvom de kun har været brugt en dag eller to? Eksempelvis bukser kan sagtens bruges mange dage, hvis der ikke er pletter på, uden at blive vasket. Det samme med cardigans, trøjer, nederdele osv. Nogen vil måske synes det er ulækkert eller at det giver en følelse af beskidthed, men jeg synes dog, at det er en vanesag. Hvis man bare hænger tøjet tilbage i skabet eller i et særligt ”det-her-tøj-kan-godt-gå-en-dag-mere”-sted, så får man jo ikke følelsen af at tage vasketøj på. Det er selvfølgelig individuelt, hvornår man vil vaske sit tøj, men er man ikke fan af at bruge for meget tid på tøjvask samt penge på vand og el, så er det da noget, der er værd at overveje 🙂

sorte toppe

God weekend til alle og glædelig 11. december 🙂

You Might Also Like

0 kommentarer

Skriv en kommentar