Det lyder måske kedeligt, men der er penge at spare..

Nu skal det nemlig handle om noget så spændende som elpærer. Der var engang, hvor det var sparepærer man brugte, hvis man ville spare på strømmen ved belysning. De forbindes af mange med underligt lys og lang tændetid, hvilket kan afholde en fra at vælge dem. Men der er efterhånden flere muligheder, og LED-pæren er gået hen og blevet det nye sort! LED-pærer anbefales af Miljøstyrelsen af en lang række grunde, som du kan læse om her

LED-pærer indeholder ikke kviksølv som sparepærer. Kviksølv er giftigt, og går en sparepære i stykker, er der risiko for at indånde den giftige damp. LED-pærer bruger ca. 25% mindre strøm end sparepærer (!)og har dertil en længere levetid på op til 10-25 år. Det er altså noget, der kan gøre en forskel både for elregningen og for miljøet. Faktisk skriver Miljøstyrelsen, at hvis alle i Danmark skiftede til LED-pærer, ville det årligt spare samfundet for 18 kg kviksølv, ca. 17.000 tons CO2 og elektricitet for 115 mio. kr.

lampe

Der er altså mange gode argumenter for at vælge LED-pærer næste gang, du skal have nye pærer. Da vi flyttede ind i vores hus, fik vi skiftet hele baduljen til LED, og med en 15-20 spots og lamper i huset, tror jeg, det vil betyde en del for vores elregning.

Så selvom det ikke er det mest sindsoprivende emne at beskæftige sig med, kan det altså godt betale sig 😉

You Might Also Like

0 kommentarer

Skriv en kommentar