Men hvad med dit tøj?

Jeg kender mange, der køber økologisk mad. Jeg kender også mange, der går op i om skønhedsprodukter er rene og økologiske. Til gengæld kender jeg ingen, der vægter, at deres tøj er økologisk. For tøj er jo tøj, så der er behovet for økologi og bæredygtighed ikke så stort – eller hvad?

Hvorfor behøver vi gå op i, hvordan vores tøj er fremstillet?

Jeg har altid vidst, at når tøj er meget billigt, så er der en grund. Dog er det noget, jeg ikke har ønsket at tænke videre over, for hvem er ikke tilfreds med at få det hele til det halve? Men da jeg begyndte at dykke ned i alt det her miljøhalløj, vidste jeg godt, at det er et område, der ikke kan ignoreres. Derfor er jeg begyndt at undersøge sagen. Jeg har bl.a. set dokumentaren ”True cost” på Netflix, som hårdt og kontant skildrer, hvordan det billige tøj i store highstreetkæder som H&M og Topshop bliver produceret – Og den er altså ikke rar! Man ser bl.a. hvordan tøjet bliver syet af kvinder, der har elendige arbejds og lønforhold, og som bliver banket, hvis de forsøger at ændre disse. Man ser også, at store procentdele af børnene i små landsbyer i Asien fødes mentalt eller fysisk handicappede, fordi drikkevandet er forurenet af skrappe kemikalier fra nærliggende tøjfabrikker. Bomulden til tøjet oversprøjtes med pesticider fra fly, der flyver over markerne, og forstyrrer naturen i store områder. I det hele taget mangler der omtanke, både for de mennesker, som er involverede i tøjproduktionen og for naturen. I denne artikel  beskrives også, hvor belastende tøjproduktion egentlig er for miljøet.

tøj mærke

Selvom det er rarest og måske billigst at lukke øjnene for disse facts, er det ikke holdbart i længden. Jeg synes, at det kan være svært som forbruger at finde ud af, hvordan man undgår at købe tøj, der er produceret på den måde. Jeg mener ikke, at vi informeres nok, hvilket gør det svært at træffe mere miljørigtige og socialt ansvarlige valg. Som med madvarer, er der jo ikke pt. et mærke, som f.eks. Ø-mærket, som kan guide os. Men heldigvis er der kommet mere fokus på området, og bæredygtige tøjmærker blomstrer frem. Det er dog stadig ikke bæredygtighed og økologi, som præger modebilledet, så derfor kræver det, at man selv er opsøgende for at finde de bæredygtige alternativer.

Så hvor kan vi så shoppe?

Mange af highstreetmærkerne er efterhånden ved at have lanceret bæredygtige kollektioner. H&M har linjen ”Conscious”, Gina Tricot har linjen ”The good project”, Vero Modas linje hedder “Green attitude” og Levis har flere gode  bæredygtige initiativer, som du kan læse mere om her.

Som med så meget andet, er disse kollektioner langfra 100 % bæredygtige, men jeg mener bestemt, at de tager skridt i den rigtige retning.

Bloggen www.bedremode.nu omhandler alt indenfor bæredygtig mode, og her kan du f.eks. få inspiration til outfits og webshops, og Johanne, som skriver den, laver supergode og relevante interviews og deler sine tanker om bæredygtighed. Denne blog læser jeg selv ofte og kan kun anbefale den. Den er gennemarbejdet, og et godt sted at starte, hvis man, som jeg, er lidt grøn på området og leder efter inspiration.

Jeg er selv på udkig efter gode webshops, der sælger økologisk og bæredygtigt tøj og har fået kig på følgende:

Jeg har endnu ikke shoppet fra disse webshops, da tøjet naturligvis er dyrere end det i de store tøjkæder (hvor jeg plejer at shoppe), så der skal lige spares lidt mere op for mit vedkommende. Men det sikrer jo også, at jeg ikke foretager impulskøb og køber tøj, kun fordi det er billigt. Modsat hvad man kan tro, er tøjet i disse webshops rigtig fint og oser ikke langt væk af helse og hippie, som økotøj ellers godt kan have ry for.

 Måske I kender nogle gode webshops eller  bæredygtige brands?

 

You Might Also Like

0 kommentarer

Skriv en kommentar