Anbefaling: Hviids varmestue

Min søster anbefalede mig at høre en episode af radioprogrammet ?Hviids varmestue? fra kanalen Radio24syv, som tager emnet miljø og livsstil op ? Og hvor er jeg glad for, at hun gjorde det.

Det er nemlig et særdeles tankevækkende program, der gennem forskellige samtaler med gæster forklarer netop, hvorfor det her med miljø er så forbandet vigtigt. Hvorfor det vedkommer os ALLE, hvorfor vi ikke kan tillade os at vænne det døve øre til, og hvorfor vi alle er nødt til at tage ansvar og skride til handling NU. Jeg ved, at mange (inklusiv mig selv, alt afhængigt af mit humør) ofte undgår at beskæftige sig med disse temaer. Simpelthen fordi det er for deprimerende og angstprovokerende at høre på. Fordi vi bliver bange for, hvad der skal ske i fremtiden, og fordi det er lettere at ignorere det. Men det kan vi altså ikke blive ved med. Jeg tror på, det er nødvendigt ? ikke behageligt men nødvendigt ? indimellem at blive mindet om disse ting for at blive ved med at forstå relevansen og selv gøre sit bedste.

For det handler jo netop om at handle, og ikke om at være bange og miste modet. Denne vinkel har radioprogrammet i høj grad også, men skitserer nødvendigvis også, hvilke miljømæssige udfordringer vi står overfor. Bl.a. forklarer bloggeren Ida Slebsager, hvad man selv kan gøre for af små ting i hverdagen for at skære ned på sit forbrug og vælge mere miljørigtige løsninger i hverdagen. Det er jo lige i tråd med denne blogs budskab, så derfor var jeg næsten nødt til at anbefale jer at høre programmet 🙂

Rigtig god dag til jer alle!

Lyt til programmet på: www.radio24syv.dk/programmer/hviids-varmestue/12082404/hviids-varmestue-uge-34-2015-1/

You Might Also Like

0 kommentarer

Skriv en kommentar