Spis mere klimavenligt – kødfri dage

Det er efterhånden velkendt, at produktionen af kød er belastende for miljøet. Madforbrug står for 20-25 % af CO2 udledningen i Danmark, og det er særligt kød og mælkeprodukter, som er miljøbelastende. Faktisk bliver der globalt set spist mere kød end nogensinde før i verdenshistorien. Dette er et stigende problem, da vi bliver flere og flere i verden og derigennem stiger forbruget også. Det har fået bl.a. Vegetarforening.dk til at råbe vagt i gevær, hvor de i deres interessante pjece http://www.vegetarforening.dk/sites/default/files/DVFBaeredygtighed.pdf forklarer, hvorfor vi er nødt til at skrue ned for vores kødforbrug.

Det er en mulighed at blive vegetar, hvilket klart er at foretrække miljømæssigt, men mindre kan også gøre det. Personligt er jeg ikke den store kødspiser, men jeg nyder indimellem et stykke lækkert kylling, god bøf eller sprødt bacon. Men generelt kunne jeg sagtens skære mit kødforbrug en del ned, da det ikke siger mig det store. Min kæreste derimod er glødende kødmand, og ser helt bleg og modløs ud, når jeg nævner vegetarmad. Derfor er det lidt en udfordring at påvirke husstandens kødforbrug, men jeg har dog efterhånden fået ham overtalt til at have en kødfri dag om ugen (til aftensmaden dog kun – små skridt!). Jeg blev inspireret af kampagnen ?Meetfree Monday?, som opfordrer alle til at tage mindst én kødfri dag om ugen. Bare én dag vil gøre en forskel for miljøet – jo flere der praktiserer det jo bedre 🙂

Min udfordring i forbindelse med at lave kødfri måltider er, at jeg som de fleste andre er opvokset med opskrifter med masser af kød, så derfor har jeg ikke så mange kødfri retter på repetoiret. Skal det være helt klimavenligt, så skal retterne også være uden fisk, skalddyr og mælkeprodukter, hvilket igen udfordrer mig. Jeg er ingen gourmetkok, det må jeg indrømme, men jeg kan godt synes, at det er sjovt at lave mad, så længe det er forholdsvis enkelt og let at gå til. Så mit projekt er at afprøve lækre vegetaropskrifter, som er så velsmagende, at min kæreste næsten ikke lægger mærke det til det manglende kød 😉 ligger I inde med gode (og nemme) opskrifter, så del dem gerne herinde. Min tanke er også at dele nogle af mine opskrifter, og på den måde kan vi inspirere hinanden.

Er du interesseret i emnet, er det her de artikler, jeg har kigget på:

http://www.klimakost.dk/animalsk.html

http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/sadan-pavirker-din-mad-klimaet (her viser de bl.a. en klimavenlig kostpyramide, som viser meget enkelt, hvordan de forskellige madvarer er inddelt ift. miljøbelastning)

http://www.meatfreemondays.com

http://www.vegetarforening.dk/

You Might Also Like

0 kommentarer

Skriv en kommentar